Det sidste indlæg

Saa har bloggen endelig indhentet os, og det er sandelig ogsaa paa tide, for nu er der under en uge til vi er tilbage i Danmark. Vi slutter vores rejse af i Belize, verdens 172'te mest folkerige land med imponerende 280.000 indbyggere - altsaa lidt faerre end i Aarhus.

Vi bor paa en lille oe, Caye Caulker, hvor vi har dykket og/eller snorklet stort set hver dag siden vi ankom for en uge siden. Det har vaeret udfordrende (mest for Io), sjovt og ekstremt dyrt.

Og naar man nu ved, at man alligevel kommer til at spraenge budgettet, hvorfor saa ikke goere det med stil?







Lidt nervoes over al den forestaaende dykning i hajspaekkede vande foreslog jeg, at vi startede stille og roligt med en snorkletur, hvor vi kunne se lidt paa nogle paene fisk og vaenne os til at vaere i vandet. Foerste snorklings-destination viste sig at vaere "Shark and Stingray Alley". Det var nu nogle ganske harmloese "Nurse Sharks" vi svoemmede med, og efter at en af guiderne havde loeftet en halvstor haj op til overfladen for at kilde den under hagen begyndte selv jeg at slappe lidt af i deres selskab. Paa det tidspunkt havde Poul selvfoelgelig klappet alle de hajer han kunne komme i naerheden af.

Dagen efter tog vi ud at dykke et par gange i naerheden af oeen, og saa var vi klar til at tage ud til "Det Blaa Hul", som er den store dykkerattraktion i Belize. Her skulle vi dykke helt ned til 40m, og det er her "the real sharks" lever (det vil sige store hajer, ikke farlige hajer, forsikrede de os om paa dykkerstedet). Sigtbarheden var ret daarlig, saa til vores store skuffelse (henholdsvis lettelse) opdagede hverken Poul eller jeg den 3-4 meter lange haj der efter sigende skulle vaere svoemmet ret taet paa vores gruppe.

Det er ikke os, men Google, der har taget dette billede

 
 
Poul er paa vej i vandet til dyk nummer to. Her skulle vi kun ned til 22m, og vandet var virkeligt klart og flot.

Efter turens to foerste dyk holdt vi frokostpause paa en fin lille palmeoe der desuden kunne byde paa nogle sjove fugle og iguaner.

Vi var saa heldige, at hummersaesonen netop startede da vi kom hjem fra turen til Det Blaa Hul, saa vi kunne fejre vores dyk med grillet hummer om aftenen. Godt og, selvfoelgelig, dyrt.






I gaar havde vi vores sidste tur paa havet: snorkling med soe-koeer! Desvaerre er det ikke til at tage billeder under vandet med vores fine digital-kammera, men herunder er en skildring af de sejeste dyr vi har set under vandet, med Pouls solskoldede ryg som laegred. Ovenfra og ned: Grouper, Spotted Eagle Ray, vilkaarlig lille fisk, Nurse Shark, Moray, Barracuda, Skildpadde, Reef Shark, Soeko. Paa armene ses Poul og jeg.

Guatemala

Nu er vores rejse naesten ved at vaere slut, og om kun 5 dage er vi tilbage i det  lille, dejlige og overskuelige Danmark. Men lige en kort beretning fra Guatemala i Mellemamerika inden vi tager hjem. Egentlig ville vi have skrevet et indlaeg mere om Peru, nemlig om Nazcalinjerne og om hovedstaden Lima, men vi kan ikke faa billederne frem, endnu et teknisk problem.Og vi mangler af den grund ogsaa nogle af billederne fra Guatemala. Men livet gaar videre.
Det vi fordrev tiden med i Guatemala var at vaere i jungler og i junglerne fordrev vi tiden med at vandre og see paa ruiner og dyr, typisk gemt under en masse jord og traeer. Vi var paa to ture, en 6 dages tur hvor vi vandrede i junglen for at naa frem til mayaruinen El Mirador, og en 3 dages ridetur, ogsaa i junglen, hvor vi saa mayaruinen Tikal. El Mirador ligger langt inde i junglen og er stort set daekket totalt af jord, traeer og planter, hvor Tikal er blevet gravet frem og restaureret, og det er muligt at koere derhen i bil.

El Mirador er en gammel Maya tempelby, den er omkring 2600 aar gammel, og i sin tid boede der ca. 100.000 mennesker i omraadet omkring byen. Nedenfor er der et billede af et af templerne med Poul paa toppen. Billederne vi har af det stoerste af templerne kan vi ikke laegge ud paa bloggen paa grund af tekniske problemer.

 

 Her staar Io paa toppen af et lidt mindre tempel.

 

 Og her er Miradorekspeditionens medlemmer: Fra venstre: vores guide Alex, Io, Floren, Bianca, og Poul som fotograf.

 

Paa de naeste tre billeder er nogle af templerne fra Tikal. Tikal er omkring 2900 aar gammel, og er paa stoerrelse med El Mirador. Men her har arkaeologerne ikke vaeret saa dovne, saa de forskellige ruiner er blevet gravet frem og restureret.

 
Paa venste billede nedenfor er Io inde i et mayahus, der er lidt traengt, men ikke saa mange edderkopper (heldigvis). Paa hoejre billede er Poul paa vej ned i et Maya foraadskammer, det er ca. 2 meter hoejt, rundt med en diameter paa ca. 7 meter. Der var intet mad, men tilgengaeld edderkopper, froeer, skorpioner, moel og firben.



Og her er vi i et Maya gravkammer.














 Naa, men det mest interessante paa turene var ikke ruiner, men dyr. Saa her kommer en lille billedserie med nogle af de fine dyr vi fandt paa vores ture.

Paa hele vores naesten fire maaneder lange rejse, har vi ialt (indtil videre) set 14 slanger, frit levende i naturen. Det maa siges at vaere en succes.

Paa foerste billede er der en groen meget giftig slange der snoede sig rundt i traeerne.

Her er et billede af Guatemalas giftigste slange, Barba Amarilla. Poul var meget taet paa at traede paa en der laa paa vejen, men der var ogsaa mange af dem. Vi fandt 5 levende og 2 doede paa de to ture.







Her er en fin brun slange som vist ikke er saa farlig.











Ved skumringstiden saa vi en million flagermuse (fik vi af vide) flyve ud fra et kaempe grottesystem. De var langt vaek saa man kunne ikke se hver enkel, men himlen blev forvringet og formoerket i ca. 15 min. paa grund af den kaempe horde af smaa flagermuse der floej ud. Det var desvaerre ikke muligt at faa noget ordentligt billede af dem.

Her er nogle fine flagermuse som ikke var med i den store svaerm, men var lidt mere fotogene.








Vi saa to taranteller, her er den ene, lige kravlet op af sit hul.










Og her en tam ildbille, som vi brugte som lygte. Den virkede overraskende godt.

Her boede vi en af dagene paa El Mirador-turen, Io er i gang med at saette et telt op.

Teltet til venstre sov vi i paa Tikal-jungleturen. Paa begge ture sov vi altid under et palmebladstag, saa blev man ikke vaad naar det regnede. I Guatemala kender de aabenbart ikke til overteltsdugen.





Og saa et par billeder af vores faerden i junglen:

  Io sammen med et meget fint trae. Og Io paa vej gennem den taatte jungle.

Poul og solnedgangen fra et tempel.

 

Og her Io og Poul til hest paa vej igennem junglen. Det kunne godt blive lidt svaert naar planterne var taette, og der var specielt nogle pigtraeer der voldte os mange problemer, men vores guides manchete klarede dem, til tider.

Paa dette billede har vores guide til El Mirador, Alex, forvandlet sig til en trold ved at tage nogle jaguartaender i munden.

Og her har vores guide imod Tikal, Christobal, klaedt sig ud som mayaerne gjorde naar der skulle danses.

Poul goer forsoeget efter, men er bedre til at camouflere sig end at danse.

Tilsidst, efter to haerde ture med tusindvis af myggestik, kom vi ud af den overophedede jungle, og vi kunne nyde en fin middag ved vandet. Her spiser Io tacos og Poul faar sig en cola.

Jungletur i Peru

Den store Amazonajungel straekker sig over en kaempe del af Brasilien og daekker ogsaa over omraader i Bolivia og Peru. Den matte vi ind i, saa efter Machu Picchu tog vi et par dages afslapning og derefter tog vi ind i nationalparken Manu i Peru, som netop er en del af Amazonas. Det var lidt boevlet at finde det rigtige tourbureau som arrangerede ture til Manu-reservatet, der var alt for mange at vaelge imellem. Men vi fandt endelig en guide der hed Erick, som vi havde ledt efter da Io's bror og veninde havde vaeret paa en tilsvarende jungletur arrangeret af ham, og de sagde at han havde vaeret fantastisk. Det viste sig saa at vaere en anden Erick de havde vaeret paa tur med, og ham vi var med vidste ikke noget som helst om junglen og spurgte hele tiden om vi ikke kunne tage billeder af ham. Man fik lidt et indtryk af, at det var foerste gang han var paa en jungletur. En flink, men dum og uvidende guide, og det var lidt skidt nu naar vi skulle paa en tur, hvor vi skulle vandre rundt i naerheden af giftige slanger og edderkopper, og lede efter alligatorer om natten. Heldigvis var kokken lokal og vidste alt om junglen. En ung fyr paa et par og tyve aar der kun talte spansk, men vi var rigtigt glade for at have ham med.
Turen startede, som ture i Peru skal goere, med at vi skulle hjaelpe vores koeretoej paa grund af en ikke helt koen vej. Nogle arbejdsmaend havde gravet en rende i vejen (vi tror det var for at lave en kanal til vand fra bjergsiden, skulle nok daekkes til senere) og saa skulle de stakler fylde sten i igen for at vi kunne komme over.

Vores gruppe bestod af, fra venstre: Rosa, som var assistent, Katrina, Franz, Collum, Erick vores Guide og os to til sidst. Billedet blev taget af vores kok som vi ikke helt kan huske hvad hedder, vi kaldte ham for Kokken.

Paa anden dagens gaatur kom vi forbi et lille hus i junglen hvor et par lokale boede. Der var nogle dyr fra junglen der var blevet glade for omgivelserne der, og derfor boede der mere eller mindre fast. Blandt andet var et dovendyr blevet en hyppig gaest af stedet. Et utroeligt grimt og soedt vaesen, der kunne nogle vilde moves paa jagt efter blade (alle bevaegelserne blev lavet i slowmotion).  

Ogsaa et par fugle havde valgt at slaa sig ned paa denne lille menneskebesatte plet i junglen. En fin papegoeje paa Io's skulder og en ukendt (for os) fugl paa Pouls haand. Poul blev desuden paa dramatisk vis bidt af en roed papagoeje to gange og har nu et slemt ar.  

For at komme over til vores primaere jungledestination (hvor vi skulle overnatte to gange) skulle vi med baad. En fin traebaad, med en meget kraftig 60 hestekraftsmotor, der kunne give fra sig.

Her er baaden ved at blive laesset med bagage, og Io sidder og fodrer en tynd hund som hun altid har det med at goere.

Her ses Poul paa baaden med junglen i bagrunden.










Her boede vi imens vi kiggede efter dyr i junglen. Den anden nat sov vi i hytten paa venstre billede, den med straatag, eller mere praecist, palmebladetag. Vi spiste mad i en fin hytte som ogsaa rummede et lille primitivt koekken og to fantastiske haengekoejer. Den kan ses paa billedet til hoejre.


 

Hver gang vi skulle paa toilet blev vi hilst velkommen af en fin edderkop. Den sad altid ovre i det samme hjoerne og slappede af.







Inde i junglen mellem de mange hoeje traeer viste Io hvordan man svinger sig i en lian. Go home Tarzan.

Her staar Io sammen med vores guide Erick, ved det stoerste trae vi saa paa turen. Og det var et paent stort trae!

Her er et par billeder af det sejeste dyr vi saa paa turen, som ogsaa var turens stoerste mysterium. Insektet var stoerre end en haand og havde en masse lange traade der stak ud fra dens ryg. Vi fandt efter noget tid ud af at den var doed, men den sad fast paa bladet som om den var limet paa. Vi tror at der er en slags plante der har aedt insektet indefra og derefter er den vokset ud af dens ryg som lange spore. Ellers kan det vaere at insekten altid havde haft de lange spore og brugte dem til kamuflage........

 

Madtid! Lokalt mad pakket ind i store blade som inkaerne gjorde det. Rigtigt smart, bladene holder paa varmen, og kan bruges som tallerken. 

Om aftenen samme dag var vi ude paa en vandretur i moerket. Det er nemmere at finde dyrene naar det er moerkt, isaer rovdyrene som gaar paa jagt naar lyset er vaek. Vi fandt to vandslanger den aften, rigtigt fine og ganske giftige.

Her viser Io traeer frem. Til venstre staar hun ved et vandrene trae, kendt fra Ringenes Herre som Enter. De er nu lidt langsommere i virkeligheden. Da der er stor kamp om sollyset i junglen har det trae laert sig at bevaege sig imod den bedste sollokation. naar en ny af de hoeje roedder opstaar vil den saette sig i jorden taettere paa den fordelagtige lokation, og roden der er laengs vaek vil blive ofret og raadne. Stille og roligt vil traet bevaege sig (det tager aar foer at den kan komme nogen steder). Paa billedet kan man kun se foden af traet som ender i en stamme og i en traekrone til sidst. Til hoejre stikker Io sig paa en af de mange pigtraer der var i junglen. Av!

               

Her er et billede af en lille toemmerflaade som vi skulle sejle rundt og lede efter alligatore paa naar det blev moerkt. Det var vi lidt nervoese for, da den var meget primitivt bygget. Naar alle var paa baaden var vores foedder delvist under vandoverfladen da vaegten tyngede traeet ned. Alligatorerne der boede der hed "white Caimans" og var ikke farlige fik vi af vide, saa der var ingen grund til bekymring. Vi saa nu heller ikke nogle mens vi sejlede, desvaerre.





Her er et par billeder af de dyr vi tilgengaeld saa mens vi sejlede. Til venstre er verdens stoerste gnaver, en Kapivar, ogsaa kaldet et flodsvin. Den var paa stoerrelse med en gris og lever i sumpomraader i sydamerika. Til hoejre er nogle fine fugle (eftersigende er de praehistoriske) der ogsaa holdt til ved flodbreden.

 

Her er Io igang med at slukke toersten med noget bambusvand. De store bambusroer indeholdte en masse gennemsigtigt vaeske som smagte af bittert vand med lidt kokus i.

Da det blev moerkt gik alligatorjagten igang. I det moerke stille vand saa vi, efter at have gaaet i noget tid, nogle roede lyspletter. Det var alligatorenes oejne der reflekterede lyset fra vores pandelamper. De laa bare stille i vandoverfladen paa den anden bred mens vi naermede os vandet. Saa begyndte Kokken at gaa ned i det sumpede vand i sine tynde, slidte kondisko. Han ville over paa den anden side til rovdyrene, men gav op da muddervandet gik ham til knaene. Vi haabede lidt paa at vi kunne finde en lille alligatorunge som vi kunne holde op, men det kunne vi desvaerre ikke. Men vi fandt en gnaver af en art, nok en pungrotte som Kokken fik fanget.

Da vi kom tilbage taendte Erick et stort baal paa stranden, som vi sad og hyggede os rundt om med et plastikglas Champagne-frugtdrik i haanden.

Den sidste nat tilbragte vi i et telt naer vandet. Og da vi havde faaet bekraeftet et par gange at der ikke boede alligatore lige her, lagde vi os ind og sov trygt og uden at blive bidt af andet end myg.