Bolivia

Paa grund af tekniske fejl, kan vi ikke vise billeder fra vores oerkentur med Jacob. Men hvis man er interesseret kan man smutte ind paa Jacobs fantastiske blog og se hans beskrivelse af turen:

http://jacobba.wordpress.com/2011/04/29/bolivias-altiplano-og-turen-til-uyuni/

Denne billedloeseoerkentur bestod i, at vi koerte fra San Pedro de Atacama i Chile til Uyuni i Bolivia i en firehjulstraekker. En rigtig flot tur paa tre dage hvor vi saa en roed lagune med flamingoer, varme kilder, svovlgejsere, verdens stoerste saltsoe og generelt et meget flot landskab. Og saa kom vi frem til Bolivia, landet hvor kvinder gaar med bowlerhatte og lange mere eller mindre kunstige fletninger. Et dejligt billigt land, et flot naturrigt land og et land hvor cocablade bliver tilbedt og dyrket mere end noget andet sted (selv deres nuvaerende praesident Evo Morales var en cocabladsdyrker foer han gik ind i politik). Senere vender vi tilbage til disse mystiske blade, der blandt andet bruges til at fremstille kokain.

Her er et kort over hele Argentinaturen, og vejen til Bolivia. Farvel Argentina, og paa gensyn en anden gang.

Vi bevaeger os nu ind i Bolivia for at blive der en stund. Her er et kort over Bolivia.

Vi ankom som sagt til byen Uyuni efter vores koeretur i oerkenen. De fleste billeder derfra forsvandt ogsaa paa grund af USB-problemerne, men her er der da et par stykker fra et marked vi var paa, ioevrigt sammen med Jacob.
Der var et stort udvalg af pasta og et stort udvalg af diverse dele fra koeer og tyre.

Vores sidste aften i Uyuni og sidste aften med Jacob. Den fejrede vi med at proeve mad ved forskellige gadekoekkener og smaa boder.

Her var vi inde i et lille hyggeligt sted og faa en kop te og en lille godbid. 

Farvel til Uyuni og farvel til Jacob.

Saa ankom vi til Bolivias hovedstad La Paz.  Byen ligger i 3600 meters hoejde, hvilket giver den titlen som den hoejest beliggende hovedstad i verden. Centrum ligger i en dal (en meget hoejtbeliggende dal) og resten af byen ligger haevet paa bakkeskraaninger rundt om centrum, som man lidt kan ane paa billederne herunder. En rigtig flot by. Det er en gammel by og der hvor vi boede var der stort set ikke nogle butikker, kun store markeder eller smaa boder, som tilgengaeld var over det hele. I den anden ende af byen er der en moderne del med store hoejhuse, der kom vi dog desvaerre ikke forbi.   

Her staar Io ved gadekoekkengaden, der var nok 10 boder ved siden af hinanden der alle solgte mad, typisk bestaaende af et stykke stegt koed og majs. Det var altid saadan at boder der solgte det samme (og det var naesten praecis det samme), var det samme sted, hvilket var vildt irriterende. Naar man var sulten kunne man ikke finde et sted at spise, men fandt tilgengaeld vaektoejsgaden, hvor alle solgte samme slags vaerktoej. Og naar man ledte efter friluftgear, fandt man lagkagegaden, hvor alle solgte de fineste pyntede lagkager. Maaske er det meget praktisk naar man har laert byen af kende, hvilket vi ikke helt naaede.

Dette er et billed fra heksemarkedet, hvor man i alle boder i naerheden kunne koebe beskyttelsesfigurer. "Para tu mama" sagde de hele tiden, hvilket betyder "til din mor". Vi koebte en uhyggelig mystisk lille statue der kunne det hele, saa vi er godt daekket ind nu. Den beskytter ens familie, giver en et godt heldbred, giver en held og goer en rig. Dejligt. Ud over det kunne man faa alt fra roegelsespinde, over lamafostre til penisstyrkende remedier, hvilke vi ikke koebte denne gang.

Et billede fra vores femaarsdag, som vi fejrede med Pizza. Tillykke til os:)

Saadan fungerede trafikken i La Paz: Boern i zebrakostumer passer vejene og stopper bilerne. De owner de danske skolepatruljer paent meget. Rigtig soede som de hopper rundt som vilde dyr og soerger for at vi ikke bliver koert ned.

Vi fandt en restaurant som serverede arabisk mad, saa med kameler i baggrunden, og durumruller med kebab i munden foelte vi os hjemme. Tror naesten at man kan kalde det for Danmarks nationalret.






Saa skulle vi videre fra La Paz, fra verdens hoejest beliggende hovedstad til verdens hoejest beliggende soe: Lake Titicaca der ligger 3800 meter over havoverfladen. Soen er meget stor og da der endda ogsaa er sandstrand foeles det som at vaere ved havet. Byen vi boede i hed Copacabana, og laa ned til vandet, vi boede ca. midt i det hele.

 

Da vi ankom var vi rigtigt traette og saa frem til at ligge i sengen paa det naermeste hostel, men skaebnen ville at der skulle vaere en festival med tre dages varighed. Da vi steg ud af bussen blev vores vej mod stilhed og fred spaeret af en haer af blaaklaedte kvinder, selvfoelgelig med bowlerhatte. Og en masse musik, oel og glade mennesker.

Det var nu sjovt og fedt at der var festival, men det gjorde det naesten umuligt at finde et hostel. Det eneste sted vi kunne finde var et hotel, hvor vi kunne faa et fire-personers-vaerelse til ca. 350 kr. normalt koster et fint to-personers-vaerelse paa et hostel i denne by 25 kr. Det var vi lidt traette af, saa Poul loeb rundt i byen og spurgte forskellige hostels om de havde plads, og efter en snes nej'er gjorde han et sidste desperat forsoeg, det foerste sted vi havde spurgt. Han fik saa af vide, at han skulle snakke lavt og komme med ind i koekkenet, hvor vaertinden sagde at de havde et dobbeltvaerelse, men dem der sad i sofaen i foyéen maatte ikke faa det af vide. Lidt maerkeligt, men vi sagde ja tak, og saa havde vi et dobbeltvaerelse til en ordenlig pris, ca. 50 dk.

Om aftenen dagen efter at vi havde fundet os til rette paa hostelet, gik vi lidt rundt og saa paa festlighederne. Der gik store optog af personer i faverigt inka-toej, og efter dem kom orkestre med blaeseinstrumenter og til sidst menigmaend med oel og sang.

Lidt mad ved stranden. Her var der mange mennesker fra festivallen som hyggede sig ved vandkanten, der var stor stemning i de dage, hvor musik fra blaeseinstrumenterne ogsaa kunne hoeres i dagstimerne.

Der var mange af disse telte, som stort set kun indeholdt oel, det mindede besyndeligt meget om roskildefestival, dog mest for midaldrende maend og kvinder.

En Predator har faaet faerten af os. Disse farlige vaesner blandt andet kendt fra filmen "Alien vs. Predators" (men selvfoelgelig foerst og fremmest fra Arnold Schwarzeneggers fremragende film "Predator") var at finde paa strandbreden i Copacabana. Vi skyndte os selvfoelgelig at forsvinde, men haabede lidt paa at faa oeje paa en Alien, hvilket ikke er lykkedes os endnu.

Udsigten over byen fra et af bjergene. Io er midlertidigt blevet angrebet af to onde forkoelelsessaar, saa det var ikke til at faa et billede af hende forfra.  

Den sidste festivaldag flygtede vi til en oe kaldet "Isla del Sol", Soloen paa dansk. Der er en gammel rute hvor man skal gaa fra den ene ende af oeen til den anden, og saa er der nogle inkaruiner man kan se. Vi tog ved en lille fejl en genvej og saa ikke ruinerne, men turen var rigtig hyggelig og flot.

Paa vejen saa vi et aeselfoel som Io var lidt bange for, hun troede det var en stor hund. Bolivia er et farligt land og man kan aldrig vide sig sikker.

Morgenmad med flot udsigt den foelgende dag.

Og saa en kop te med cocablade, mums. 

Cocablade er det stoerste af det stoerste i Bolivia og ogsaa i Peru. Inkaerne dyrkede dem som gale, og brugte dem til at komme i kontakt med naturens aander. Ifoelge lokale virker bladene mod traethed, sult, daarlig mave og feber. Ud over det siger de at man faar mange vitaminer naar man tygger paa dem, det styrker helbredet og det virker bedoevende. Man kan tage det i teen, eller tage nogle blade op i overmunden mellem tandkoedet og taenderne og lade dem ligge der en times tid, lidt ligesom snus. Saa skulle man gerne kunne maerke at det snurre lidt i det omraade hvor cocabladene ligger, og overlaeben skulle blive en smule bedoevet. Ved hjaelp af en kemisk process, som vi ikke har fundet ud af hvad er (endnu), kan man fremstille kokain ud fra disse blade. Men hvor kokain er lidt noget slemt pjat er cocablade noget ganske harmloest pjat.   

Tilbage til Copacabana. En pandekage med is ved stranden, og senere mad paa en hyggelig restuarent. 

Dagen efter gaar det mod Cusco i Peru. Tak for denne gang Bolivia.